Lær LaTeX på 30 minutter

NYT: Besøg det nye Overleaf Learning Center for at udforske gratis onlinekurser og live-webinarer — alt hvad du behøver for at mestre LaTeX og få mest muligt ud af Overleaf.

Denne introduktion forudsætter ingen tidligere erfaring med LaTeX, men forhåbentlig vil du, når du er færdig, ikke blot have skrevet dit første LaTeX-dokument, men også have opnået tilstrækkelig viden og selvtillid til at tage de næste skridt mod at blive dygtig til LaTeX.

​

Hvad er LaTeX?

LaTeX (udtales “LEJ-tek” eller “LA-tek”) er et værktøj til at typografere dokumenter med et professionelt udseende. LaTeX fungerer dog helt anderledes end mange andre programmer til dokumentproduktion, som du måske har brugt, såsom Microsoft Word eller LibreOffice Writer: Disse “WYSIWYG”-værktøjer giver brugerne en interaktiv side, hvor de skriver og redigerer deres tekst og anvender forskellige former for formatering. LaTeX fungerer meget anderledes: Dit dokument er i stedet en almindelig tekstfil, der er blandet med LaTeX-kommandoer, som bruges til at udtrykke de ønskede (typograferede) resultater. For at frembringe et synligt, typograferet dokument behandles din LaTeX-fil af et stykke software kaldet en TeX-motor, som bruger kommandoerne i din tekstfil til at styre og kontrollere typograferingen og omdanner LaTeX-kommandoerne og dokumentteksten til en professionelt typograferet PDF-fil. Det betyder, at du kun behøver at fokusere på dit dokuments indhold, mens computeren via LaTeX-kommandoer og TeX-motoren tager sig af det visuelle udseende (formateringen).

​

Hvorfor lære LaTeX?

Der kan fremføres forskellige argumenter for eller imod at lære LaTeX i stedet for andre programmer til dokumentforfatning; men i sidste ende er det et personligt valg baseret på præferencer, tilbøjeligheder og krav til dokumentationen.

Argumenter for LaTeX omfatter:

• understøttelse af typografering af ekstremt kompleks matematik, tabeller og teknisk indhold til naturvidenskaberne;
• faciliteter til fodnoter, krydsreferencer og håndtering af bibliografier;
• nem fremstilling af komplicerede eller besværlige dokumentelementer såsom indekser, ordlister, indholdsfortegnelser og figurlister;
• stor tilpasningsmulighed til skræddersyet dokumentproduktion takket være den indbyggede programmerbarhed og udvidelsesmulighederne via tusindvis af gratis tilføjelsespakker.

Samlet set giver LaTeX brugerne stor kontrol over produktionen af dokumenter, som typograferes efter ekstremt høje standarder. Der findes naturligvis typer af dokumenter eller publikationer, hvor LaTeX ikke brillerer, herunder mange “frie” sidedesign, som typisk findes i magasinlignende publikationer.

En vigtig fordel ved LaTeX er adskillelsen af dokumentets indhold fra dokumentets stil: Når du har skrevet indholdet af dit dokument, kan dets udseende nemt ændres. På samme måde kan du oprette en LaTeX-fil, der definerer layoutet/stilen for en bestemt dokumenttype, og denne fil kan bruges som en skabelon til at standardisere forfatning/produktion af yderligere dokumenter af den type; det giver for eksempel videnskabelige forlag mulighed for at oprette artikelskabeloner i LaTeX, som forfattere bruger til at skrive artikler, der skal indsendes til tidsskrifter. Overleaf har et galleri med tusindvis af skabeloner, der dækker et enormt udvalg af dokumenttyper — alt fra videnskabelige artikler, rapporter og bøger til CV’er og præsentationer. Fordi disse skabeloner definerer dokumentets layout og stil, behøver forfattere blot at åbne dem i Overleaf — og dermed oprette et nyt projekt — og begynde at skrive deres indhold.

​

Skriv dit første stykke LaTeX

Det første skridt er at oprette et nyt LaTeX-projekt. Det kan du gøre på din egen computer ved at oprette en ny .tex-fil; alternativt kan du starte et nyt projekt i Overleaf.

Lad os starte med det enklest mulige fungerende eksempel, som kan åbnes direkte i Overleaf:

\documentclass{article}
\begin{document}
First document. This is a simple example, with no 
extra parameters or packages included.
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Du kan se, at LaTeX automatisk har indrykket første linje i afsnittet og dermed klaret den formatering for dig. Lad os se nærmere på, hvad hver del af vores kode gør.

Den første kodelinje, \documentclass{article}, angiver dokumenttypen, kendt som dokumentets klasse (class), som styrer dokumentets overordnede udseende. Forskellige typer dokumenter kræver forskellige klasser; et CV kræver for eksempel en anden klasse end en videnskabelig artikel, som kan bruge LaTeX’ standardklasse article. Andre typer dokumenter, du arbejder på, kan kræve andre klasser såsom book eller report. For at få et indtryk af de mange tilgængelige LaTeX-klassetyper kan du besøge den relevante side på CTAN (Comprehensive TeX Archive Network).

Når dokumentklassen er angivet, skrives vores indhold, kendt som dokumentets brødtekst (body), mellem mærkerne \begin{document} og \end{document}. Når du har åbnet eksemplet ovenfor, kan du ændre teksten og, når du er færdig, se den resulterende typograferede PDF ved at genkompilere dokumentet. For at gøre det i Overleaf skal du blot trykke på Recompile, som vist i dette korte videoklip:

Ethvert Overleaf-projekt kan konfigureres til at genkompilere automatisk, hver gang det redigeres: Klik på den lille pil ved siden af knappen Recompile, og sæt Auto Compile til On, som vist i følgende skærmbillede:

Nu hvor vi har set, hvordan man tilføjer indhold til dokumentet, er næste skridt at give det en titel. For at gøre det skal vi kort tale om præamblen.

​

Dokumentets præambel

Skærmbilledet ovenfor viser, at Overleaf gemmer et LaTeX-dokument som en fil kaldet main.tex: Filtypen .tex bruges efter konvention, når man navngiver filer, der indeholder dokumentets LaTeX-kode.

Det forrige eksempel viste, hvordan dokumentets indhold blev skrevet efter kommandoen \begin{document}; alt i din .tex-fil, der står før dette punkt, kaldes dog præamblen, som fungerer som dokumentets “opsætningsafsnit”. I præamblen definerer du dokumentklassen (typen) sammen med detaljer såsom de sprog, der skal bruges, når dokumentet skrives; du indlæser de pakker, du vil bruge (mere om dette senere), og det er her, du anvender andre former for konfiguration.

En minimal dokumentpræambel kunne se sådan ud:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\usepackage{graphicx}

hvor \documentclass[12pt, letterpaper]{article} definerer dokumentets overordnede klasse (type). Yderligere parametre, som skal adskilles med kommaer, angives i firkantede parenteser ([...]) og bruges til at konfigurere denne instans af article-klassen; dvs. indstillinger, vi ønsker at bruge til netop dette dokument baseret på klassen article.

I dette eksempel gør de to parametre følgende:

• 12pt angiver skriftstørrelsen
• letterpaper angiver papirstørrelsen

Andre skriftstørrelser, 9pt, 11pt, 12pt, kan naturligvis bruges, men hvis ingen er angivet, er standardstørrelsen 10pt. Hvad angår papirstørrelsen, er andre mulige værdier a4paper og legalpaper. Se artiklen om sidestørrelse og margener for yderligere oplysninger.

Præambellinjen

\usepackage{graphicx}

er et eksempel på indlæsning af en ekstern pakke (her graphicx) for at udvide LaTeX’ muligheder, så det kan importere eksterne grafikfiler. LaTeX-pakker beskrives i afsnittet Find og brug LaTeX-pakker.

​

Tilføjelse af titel, forfatter og dato

For at tilføje en titel, en forfatter og en dato til vores dokument skal der tre linjer mere i præamblen (ikke i dokumentets brødtekst). Disse linjer er:

• \title{My first LaTeX document}: dokumentets titel
• \author{Hubert Farnsworth}: her skriver du forfatterens/forfatternes navn og eventuelt kommandoen \thanks inden for de krøllede parenteser:
  • \thanks{Funded by the Overleaf team.}: kan tilføjes efter forfatterens navn inden for parenteserne i kommandoen author. Den tilføjer et hævet tegn og en fodnote med teksten inden for parenteserne. Nyttigt, hvis du skal takke en institution i din artikel.
• \date{August 2022}: du kan skrive datoen manuelt eller bruge kommandoen \today til at typografere den aktuelle dato, hver gang dokumentet kompileres

Med disse linjer tilføjet bør din præambel se nogenlunde sådan ud:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\title{My first LaTeX document}
\author{Hubert Farnsworth\thanks{Funded by the Overleaf team.}}
\date{August 2022}

For at typografere titel, forfatter og dato skal du bruge kommandoen \maketitle i dokumentets brødtekst:

\begin{document}
\maketitle
We have now added a title, author and date to our first \LaTeX{} document!
\end{document}

Præamblen og brødteksten kan nu kombineres til et komplet dokument, der kan åbnes i Overleaf:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\title{My first LaTeX document}
\author{Hubert Farnsworth\thanks{Funded by the Overleaf team.}}
\date{August 2022}
\begin{document}
\maketitle
We have now added a title, author and date to our first \LaTeX{} document!
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

​

Tilføjelse af kommentarer

LaTeX er en form for “programkode”, men en der er specialiseret i typografering af dokumenter; derfor kan det, som med kode skrevet i ethvert andet programmeringssprog, være meget nyttigt at inkludere kommentarer i dit dokument. En LaTeX-kommentar er et tekststykke, der ikke typograferes eller påvirker dokumentet på nogen måde — ofte brugt til at tilføje “to do”-noter, inkludere forklarende noter, give forklaringer på komplicerede makroer direkte i koden eller udkommentere linjer/afsnit af LaTeX-kode under fejlfinding.

For at lave en kommentar i LaTeX skal du blot skrive et %-tegn i begyndelsen af linjen, som vist i følgende kode, der bruger eksemplet ovenfor:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\title{My first LaTeX document}
\author{Hubert Farnsworth\thanks{Funded by the Overleaf team.}}
\date{August 2022}
\begin{document}
\maketitle
We have now added a title, author and date to our first \LaTeX{} document!

% This line here is a comment. It will not be typeset in the document.
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver et output, der er identisk med den tidligere LaTeX-kode, som ikke indeholdt kommentaren.

​

Fed, kursiv og understregning

Nu ser vi på nogle kommandoer til tekstformatering:

• Fed: fed tekst typograferes i LaTeX med kommandoen \textbf{...}.
• Kursiv: kursiv tekst frembringes med kommandoen \textit{...}.
• Understregning: for at understrege tekst skal du bruge kommandoen \underline{...}.

Det næste eksempel demonstrerer disse kommandoer:

Some of the \textbf{greatest}
discoveries in \underline{science} 
were made by \textbf{\textit{accident}}.

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

En anden meget nyttig kommando er \emph{_argument_}, hvis virkning på dens _argument_ afhænger af konteksten. I almindelig tekst bliver den fremhævede tekst kursiveret, men denne adfærd vendes om, hvis kommandoen bruges i kursiv tekst — se næste eksempel:

Some of the greatest \emph{discoveries} in science 
were made by accident.

\textit{Some of the greatest \emph{discoveries} 
in science were made by accident.}

\textbf{Some of the greatest \emph{discoveries} 
in science were made by accident.}

Åbn dette \emph-eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

• Bemærk: nogle pakker, såsom Beamer, ændrer kommandoen \emph’s adfærd.

​

Tilføjelse af billeder

I dette afsnit ser vi på, hvordan man tilføjer billeder til et LaTeX-dokument. Overleaf understøtter tre måder at indsætte billeder på:

1. Brug knappen Insert Figure(), som findes på editorens værktøjslinje, til at indsætte et billede i Visual Editor eller Code Editor.
2. Kopiér og indsæt et billede i Visual Editor eller Code Editor.
3. Brug Code Editor til at skrive LaTeX-kode, der indsætter en grafik.

Mulighed 1 og 2 genererer automatisk den LaTeX-kode, der kræves for at indsætte billeder, men her introducerer vi mulighed 3 — bemærk, at du skal uploade disse billeder til dit Overleaf-projekt. Følgende eksempel viser, hvordan man inkluderer et billede:

\documentclass{article}
\usepackage{graphicx} %LaTeX package to import graphics
\graphicspath{{images/}} %configuring the graphicx package
 
\begin{document}
The universe is immense and it seems to be homogeneous, 
on a large scale, everywhere we look.

% The \includegraphics command is 
% provided (implemented) by the 
% graphicx package
\includegraphics{universe}  
 
There's a picture of a galaxy above.
\end{document}

Åbn dette billedeksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Import af grafik i et LaTeX-dokument kræver en tilføjelses_pakke_, som leverer de kommandoer og funktioner, der kræves for at inkludere eksterne grafikfiler. Eksemplet ovenfor indlæser pakken graphicx, som blandt mange andre kommandoer leverer \includegraphics{...} til at importere grafik og \graphicspath{...} til at fortælle LaTeX, hvor grafikken ligger.

For at bruge pakken graphicx skal du inkludere følgende linje i præamblen i dit Overleaf-dokument:

\usepackage{graphicx}

I vores eksempel fortæller kommandoen \graphicspath{{images/}} LaTeX, at billederne ligger i en mappe ved navn images, som findes i den aktuelle mappe:

Kommandoen \includegraphics{universe} udfører selve arbejdet med at indsætte billedet i dokumentet. Her er universe navnet på billedfilen, men uden filtypen.

Bemærk:

• Selvom det fulde filnavn inklusive filtypen er tilladt i kommandoen \includegraphics, anses det for bedste praksis at udelade filtypen, fordi LaTeX så søger efter alle de understøttede formater.
• Generelt bør grafikkens filnavn ikke indeholde mellemrum eller flere punktummer; det anbefales også at bruge små bogstaver i filtypen, når du uploader billedfiler til Overleaf.

Mere information om LaTeX-pakker findes i slutningen af denne vejledning i afsnittet Find og brug LaTeX-pakker.

​

Billedtekster, etiketter og referencer

Billeder kan forsynes med billedtekst, etiket og reference ved hjælp af miljøet figure, som vist nedenfor:

\documentclass{article}
\usepackage{graphicx}
\graphicspath{{images/}}
 
\begin{document}

\begin{figure}[h]
    \centering
    \includegraphics[width=0.75\textwidth]{mesh}
    \caption{A nice plot.}
    \label{fig:mesh1}
\end{figure}
 
As you can see in figure \ref{fig:mesh1}, the function grows near the origin. This example is on page \pageref{fig:mesh1}.

\end{document}

Åbn dette billedeksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Der er flere bemærkelsesværdige kommandoer i eksemplet:

• \includegraphics[width=0.75\textwidth]{mesh}: Denne form for \includegraphics beder LaTeX om at sætte figurens bredde til 75 % af tekstbredden — hvis værdi er gemt i kommandoen \textwidth.
• \caption{A nice plot.}: Som navnet antyder, angiver denne kommando figurens billedtekst, som kan placeres over eller under figuren. Hvis du opretter en figurliste, bruges denne billedtekst i listen.
• \label{fig:mesh1}: For at henvise til billedet i dit dokument giver du det en etiket med kommandoen \label. Etiketten bruges til at generere et nummer til billedet og gør det, kombineret med næste kommando, muligt at henvise til det.
• \ref{fig:mesh1}: Denne kode erstattes af nummeret på den figur, der henvises til.

Billeder, der indsættes i et LaTeX-dokument, bør placeres i et figure-miljø eller lignende, så LaTeX automatisk kan placere billedet et passende sted i dit dokument.

Yderligere vejledning findes i følgende hjælpeartikler fra Overleaf:

• Placering af figurer
• Indsættelse af billeder

​

Oprettelse af lister i LaTeX

Du kan oprette forskellige typer lister ved hjælp af miljøer (environments), som bruges til at indkapsle den LaTeX-kode, der kræves for at implementere en bestemt typografisk funktion. Et miljø starter med \begin{_environment-name_} og slutter med \end{_environment-name_}, hvor _environment-name_ kan være figure, tabular eller en af listetyperne: itemize til uordnede lister eller enumerate til ordnede lister.

​

Uordnede lister

Uordnede lister frembringes med miljøet itemize. Hvert listepunkt skal indledes med kommandoen \item, som vist nedenfor:

\documentclass{article}
\begin{document}
\begin{itemize}
  \item The individual entries are indicated with a black dot, a so-called bullet.
  \item The text in the entries may be of any length.
\end{itemize}
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Du kan også åbne dette større Overleaf-projekt, som demonstrerer forskellige typer LaTeX-lister.

​

Ordnede lister

Ordnede lister bruger samme syntaks som uordnede lister, men oprettes med miljøet enumerate:

\documentclass{article}
\begin{document}
\begin{enumerate}
  \item This is the first entry in our list.
  \item The list numbers increase with each entry we add.
\end{enumerate}
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Ligesom med unordered lister skal hvert listepunkt indledes med kommandoen \item, som her automatisk genererer det numeriske nummer i den ordnede liste, startende fra 1.

For yderligere information kan du åbne dette større Overleaf-projekt, som demonstrerer forskellige typer LaTeX-lister, eller besøge vores dedikerede hjælpeartikel om LaTeX-lister, som giver mange flere eksempler og viser, hvordan man opretter tilpassede lister.

​

Tilføjelse af matematik i LaTeX

En af de største fordele ved LaTeX er, hvor nemt matematiske udtryk kan skrives. LaTeX har to skrivetilstande til typografering af matematik:

• inline-matematiktilstand, der bruges til at skrive formler, som er en del af et afsnit
• display-matematiktilstand, der bruges til at skrive udtryk, som ikke er en del af en tekst eller et afsnit, og som typograferes på separate linjer

​

Inline-matematiktilstand

Lad os se et eksempel på inline-matematiktilstand:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\begin{document}
In physics, the mass-energy equivalence is stated 
by the equation $E=mc^2$, discovered in 1905 by Albert Einstein.
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

For at typografere matematik i inline-tilstand kan du bruge et af disse afgrænserpar: \( ... \), $ ... $ eller \begin{math} ... \end{math}, som vist i følgende eksempel:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\begin{document}
\begin{math}
E=mc^2
\end{math} is typeset in a paragraph using inline math mode---as is $E=mc^2$, and so too is \(E=mc^2\).
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

​

Display-matematiktilstand

Ligninger, der typograferes i display-tilstand, kan være nummererede eller unummererede, som i følgende eksempel:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\begin{document}
The mass-energy equivalence is described by the famous equation
\[ E=mc^2 \] discovered in 1905 by Albert Einstein. 

In natural units ($c = 1$), the formula expresses the identity
\begin{equation}
E=m
\end{equation}
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

For at typografere matematik i display-tilstand kan du bruge et af disse afgrænserpar: \[ ... \], \begin{displaymath} ... \end{displaymath} eller \begin{equation} ... \end{equation}. Historisk krævede typografering af matematik i display-tilstand brug af $$-tegn som afgrænsere, som i $$ _... display math here ..._$$, men denne metode anbefales ikke længere: brug i stedet LaTeX’ afgrænsere \[ ... \].

​

Mere komplette eksempler

Følgende eksempler demonstrerer en række matematiske indhold typograferet med LaTeX.

\documentclass{article}
\begin{document}
Subscripts in math mode are written as $a_b$ and superscripts are written as $a^b$. These can be combined and nested to write expressions such as

\[ T^{i_1 i_2 \dots i_p}_{j_1 j_2 \dots j_q} = T(x^{i_1},\dots,x^{i_p},e_{j_1},\dots,e_{j_q}) \]
 
We write integrals using $\int$ and fractions using $\frac{a}{b}$. Limits are placed on integrals using superscripts and subscripts:

\[ \int_0^1 \frac{dx}{e^x} =  \frac{e-1}{e} \]

Lower case Greek letters are written as $\omega$ $\delta$ etc. while upper case Greek letters are written as $\Omega$ $\Delta$.

Mathematical operators are prefixed with a backslash as $\sin(\beta)$, $\cos(\alpha)$, $\log(x)$ etc.
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Det næste eksempel bruger miljøet equation*, som leveres af pakken amsmath, så vi skal tilføje følgende linje til vores dokumentpræambel:

\usepackage{amsmath}% For the equation* environment

Se vores hjælpeartikel for yderligere oplysninger om brug af amsmath.

\documentclass{article}
\usepackage{amsmath}% For the equation* environment
\begin{document}
\section{First example}

The well-known Pythagorean theorem \(x^2 + y^2 = z^2\) was proved to be invalid for other exponents, meaning the next equation has no integer solutions for \(n>2\):

\[ x^n + y^n = z^n \]

\section{Second example}

This is a simple math expression \(\sqrt{x^2+1}\) inside text. 
And this is also the same: 
\begin{math}
\sqrt{x^2+1}
\end{math}
but by using another command.

This is a simple math expression without numbering
\[\sqrt{x^2+1}\] 
separated from text.

This is also the same:
\begin{displaymath}
\sqrt{x^2+1}
\end{displaymath}

\ldots and this:
\begin{equation*}
\sqrt{x^2+1}
\end{equation*}
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Mulighederne med matematik i LaTeX er uendelige, så sørg for at besøge vores hjælpesider for råd og eksempler om specifikke emner:

• Matematiske udtryk
• Sænket og hævet skrift
• Klammer og parenteser
• Brøker og binomialkoefficienter
• Justering af ligninger
• Operatorer
• Mellemrum i matematiktilstand
• Integraler, summer og grænseværdier
• Display-stil i matematiktilstand
• Liste over græske bogstaver og matematiske symboler
• Matematiske skrifttyper

​

Grundlæggende dokumentstruktur

Nu ser vi på resuméer, og hvordan man opdeler et LaTeX-dokument i forskellige kapitler, afsnit og paragraffer.

​

Resuméer

Videnskabelige artikler indeholder normalt et resumé (abstract), som er et kort overblik over/sammendrag af deres centrale emner eller argumenter. Det næste eksempel demonstrerer typografering af et resumé med LaTeX’ miljø abstract:

\documentclass{article}
\begin{document}
\begin{abstract}
This is a simple paragraph at the beginning of the 
document. A brief introduction about the main subject.
\end{abstract}
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

​

Afsnit og nye linjer

Med resuméet på plads kan vi begynde at skrive vores første afsnit. Det næste eksempel demonstrerer:

• hvordan et nyt afsnit oprettes ved at trykke to gange på “enter”-tasten, hvilket afslutter den aktuelle linje og indsætter en efterfølgende tom linje;
• hvordan man starter en ny linje uden at starte et nyt afsnit ved at indsætte et manuelt linjeskift med kommandoen \\, som er en dobbelt backslash; alternativt kan du bruge kommandoen \newline.

Det tredje afsnit i dette eksempel demonstrerer brugen af kommandoerne \\ og \newline:

\documentclass{article}
\begin{document}

\begin{abstract}
This is a simple paragraph at the beginning of the 
document. A brief introduction about the main subject.
\end{abstract}

After our abstract we can begin the first paragraph, then press ``enter'' twice to start the second one.

This line will start a second paragraph.

I will start the third paragraph and then add \\ a manual line break which causes this text to start on a new line but remains part of the same paragraph. Alternatively, I can use the \verb|\newline|\newline command to start a new line, which is also part of the same paragraph.
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Bemærk, hvordan LaTeX automatisk indrykker afsnit — undtagen umiddelbart efter overskrifter i dokumentet, såsom section og subsection — som vi vil se.

Nye brugere rådes til ikke at bruge flere \\ eller \newline for at “simulere” afsnit med større afstand imellem, fordi det kan forstyrre LaTeX’ typograferingsalgoritmer. Den anbefalede metode er at fortsætte med at bruge tomme linjer til at oprette nye afsnit, uden nogen \\, og indlæse pakken parskip ved at tilføje \usepackage{parskip} til præamblen.

Yderligere information om afsnit findes i følgende artikler:

• Afsnit og nye linjer
• Sådan ændrer du afstanden mellem afsnit i LaTeX
• LaTeX Error: There’s no line here to end giver yderligere råd og vejledning om brug af \\.

​

Kapitler og afsnit

Længere dokumenter, uanset hvilket forfatterprogram der bruges, er normalt opdelt i dele, kapitler, afsnit, underafsnit og så videre. LaTeX har også kommandoer til at strukturere dokumenter, men hvilke kommandoer der er tilgængelige, og hvordan de er implementeret (hvad de gør), kan afhænge af den anvendte dokumentklasse. For eksempel kan dokumenter, der er oprettet med klassen book, opdeles i dele, kapitler, afsnit, underafsnit og så videre, mens klassen letter ikke har (understøtter) nogen kommandoer til det.

Det næste eksempel demonstrerer kommandoer, der bruges til at strukturere et dokument baseret på klassen book:

\documentclass{book}
\begin{document}

\chapter{First Chapter}

\section{Introduction}

This is the first section.

Lorem  ipsum  dolor  sit  amet,  consectetuer  adipiscing  
elit. Etiam  lobortisfacilisis sem.  Nullam nec mi et 
neque pharetra sollicitudin.  Praesent imperdietmi nec ante. 
Donec ullamcorper, felis non sodales...

\section{Second Section}

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.  
Etiam lobortis facilisissem.  Nullam nec mi et neque pharetra 
sollicitudin.  Praesent imperdiet mi necante...

\subsection{First Subsection}
Praesent imperdietmi nec ante. Donec ullamcorper, felis non sodales...

\section*{Unnumbered Section}
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.  
Etiam lobortis facilisissem...
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Navnene på inddelingskommandoerne er for det meste selvforklarende; for eksempel opretter \chapter{First Chapter} et nyt kapitel med titlen First Chapter, \section{Introduction} frembringer et afsnit med titlen Introduction og så videre. Afsnit kan yderligere opdeles i \subsection{...} og endda \subsubsection{...}. Nummereringen af afsnit, underafsnit osv. sker automatisk, men kan slås fra ved at bruge den såkaldte stjerneversion af den pågældende kommando, som har en asterisk (*) til sidst, såsom \section*{...} og \subsection*{...}.

Samlet set tilbyder LaTeX’ dokumentklasser følgende inddelingskommandoer, hvor de enkelte klasser hver især understøtter en relevant delmængde:

• \part{part}
• \chapter{chapter}
• \section{section}
• \subsection{subsection}
• \subsubsection{subsubsection}
• \paragraph{paragraph}
• \subparagraph{subparagraph}

Især er kommandoerne \part og \chapter kun tilgængelige i dokumentklasserne report og book.

Besøg Overleafs artikel om afsnit og kapitler for yderligere oplysninger om kommandoer til dokumentstruktur.

​

Oprettelse af tabeller

Overleaf giver tre muligheder for at oprette tabeller:

1. Brug knappen Insert Table på værktøjslinjen i Visual Editor (eller Code Editor).
2. Kopiér og indsæt en tabel fra et andet dokument, mens du bruger Visual Editor.
3. Skriv LaTeX-koden til tabellen i Code Editor.

Hvis du er ny i LaTeX, er værktøjslinjen i Visual Editor (mulighed 1) en god måde at komme i gang på — du kan skifte mellem Visual Editor og Code Editor for at se koden bag tabellen.

Her fokuserer vi på mulighed 3 — den mest fleksible metode til at oprette tabeller — og giver eksempler, der viser, hvordan man opretter tabeller i LaTeX, herunder tilføjelse af linjer (rules) og billedtekster. Efterhånden som du får mere erfaring, kan du se vores detaljerede vejledning i, hvordan man opretter tabeller med LaTeX.

​

Oprettelse af en grundlæggende tabel i LaTeX

Vi starter med et eksempel, der viser, hvordan man typograferer en grundlæggende tabel:

\begin{center}
\begin{tabular}{c c c}
 cell1 & cell2 & cell3 \\ 
 cell4 & cell5 & cell6 \\  
 cell7 & cell8 & cell9    
\end{tabular}
\end{center}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Miljøet tabular er LaTeX’ standardmetode til at oprette tabeller. Du skal angive en parameter til dette miljø, i dette tilfælde {c c c}, som fortæller LaTeX, at der vil være tre kolonner, og at teksten i hver af dem skal centreres. Du kan også bruge r til at højrejustere teksten og l til at venstrejustere den. Justeringssymbolet & bruges til at afgrænse de enkelte celler i en tabelrække. For at afslutte en tabelrække skal du bruge kommandoen til ny linje, \\. Vores tabel er placeret i et center-miljø, så den bliver centreret inden for sidens tekstbredde.

​

Tilføjelse af kanter

Miljøet tabular understøtter vandrette og lodrette linjer (rules) som en del af tabellen:

• for at tilføje vandrette linjer over og under rækker skal du bruge kommandoen \hline
• for at tilføje lodrette linjer mellem kolonner skal du bruge den lodrette streg | som parameter

I dette eksempel er argumentet {|c|c|c|}, som erklærer tre (centrerede) kolonner, der hver er adskilt af en lodret linje; desuden bruger vi \hline til at placere en vandret linje over den første række og under den sidste række:

\begin{center}
\begin{tabular}{|c|c|c|} 
 \hline
 cell1 & cell2 & cell3 \\ 
 cell4 & cell5 & cell6 \\ 
 cell7 & cell8 & cell9 \\ 
 \hline
\end{tabular}
\end{center}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Her er endnu et eksempel:

\begin{center}
 \begin{tabular}{||c c c c||} 
 \hline
 Col1 & Col2 & Col2 & Col3 \\ [0.5ex] 
 \hline\hline
 1 & 6 & 87837 & 787 \\ 
 \hline
 2 & 7 & 78 & 5415 \\
 \hline
 3 & 545 & 778 & 7507 \\
 \hline
 4 & 545 & 18744 & 7560 \\
 \hline
 5 & 88 & 788 & 6344 \\ [1ex] 
 \hline
\end{tabular}
\end{center}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

​

Billedtekster, etiketter og referencer

Du kan forsyne tabeller med billedtekst og referencer på stort set samme måde som billeder. Den eneste forskel er, at du i stedet for miljøet figure bruger miljøet table.

Tabel \ref{table:data} viser, hvordan man tilføjer en tabeltekst og henviser til en tabel.

\begin{table}[h!]
\centering
\begin{tabular}{||c c c c||} 
 \hline
 Col1 & Col2 & Col2 & Col3 \\ [0.5ex] 
 \hline\hline
 1 & 6 & 87837 & 787 \\ 
 2 & 7 & 78 & 5415 \\
 3 & 545 & 778 & 7507 \\
 4 & 545 & 18744 & 7560 \\
 5 & 88 & 788 & 6344 \\ [1ex] 
 \hline
\end{tabular}
\caption{Table to test captions and labels.}
\label{table:data}
\end{table}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

​

Tilføjelse af en indholdsfortegnelse

Det er ligetil at oprette en indholdsfortegnelse, fordi kommandoen \tableofcontents gør næsten alt arbejdet for dig:

\documentclass{article}
\title{Sections and Chapters}
\author{Gubert Farnsworth}
\date{August 2022}
\begin{document}
  
\maketitle
  
\tableofcontents

\section{Introduction}
   
This is the first section.
      
Lorem  ipsum  dolor  sit  amet,  consectetuer  adipiscing  
elit.   Etiam  lobortisfacilisis sem.  Nullam nec mi et 
neque pharetra sollicitudin.  Praesent imperdietmi nec ante. 
Donec ullamcorper, felis non sodales...
       
\section*{Unnumbered Section}
\addcontentsline{toc}{section}{Unnumbered Section}

Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.  
Etiam lobortis facilisissem.  Nullam nec mi et neque pharetra 
sollicitudin.  Praesent imperdiet mi necante...

\section{Second Section}
       
Lorem ipsum dolor sit amet, consectetuer adipiscing elit.  
Etiam lobortis facilisissem.  Nullam nec mi et neque pharetra 
sollicitudin.  Praesent imperdiet mi necante...
\end{document}

Åbn dette eksempel i Overleaf.

Dette eksempel giver følgende output:

Afsnit, underafsnit og kapitler medtages automatisk i indholdsfortegnelsen. For at tilføje punkter manuelt, såsom et unummereret afsnit, skal du bruge kommandoen \addcontentsline, som vist i eksemplet.

​

Download af dit færdige dokument

Følgende korte videoklip viser, hvordan du downloader dit projekts kildekode eller den typograferede PDF-fil:

Mere information findes i Overleafs hjælpeartikel Exporting your work from Overleaf.

​

Find og brug LaTeX-pakker

LaTeX leverer ikke kun betydelige typografiske muligheder, men giver også en ramme for udvidelser gennem brug af tilføjelses_pakker_. I stedet for at forsøge at levere kommandoer og funktioner, der “prøver at gøre alt”, er LaTeX designet til at være udvidelsesvenligt, så brugerne kan indlæse eksterne kodesamlinger (pakker), der giver mere specialiserede typografiske muligheder eller udvider LaTeX’ indbyggede funktioner — såsom typografering af tabeller. Som vi så i afsnittet Tilføjelse af billeder, udvider pakken graphicx LaTeX med kommandoer til at importere grafikfiler og blev indlæst (i præamblen) ved at skrive

\usepackage{graphicx}

​

Indlæsning af pakker

Som nævnt ovenfor indlæses pakker i dokumentets præambel via kommandoen \usepackage, men fordi (mange) LaTeX-pakker har et sæt indstillinger (options), der kan bruges til at konfigurere deres adfærd, ser kommandoen \usepackage ofte sådan ud:

\usepackage[options]{somepackage}

De firkantede parenteser “[...]” fortæller LaTeX, hvilket sæt indstillinger der skal anvendes, når somepackage indlæses. Inden for det sæt indstillinger, som brugeren anmoder om, adskilles de enkelte indstillinger typisk med et komma; for eksempel har pakken geometry mange indstillinger til at konfigurere sidelayout i LaTeX, så en typisk brug af geometry kunne se sådan ud:

\usepackage[total={6.5in,8.75in},
top=1.2in, left=0.9in, includefoot]{geometry}

Pakken geometry er et eksempel på en pakke, der er skrevet og bidraget af medlemmer af det globale LaTeX-fællesskab og stillet gratis til rådighed for alle, der ønsker at bruge den.

Hvis en LaTeX-pakke ikke har nogen indstillinger, eller brugeren ønsker at bruge standardværdierne for en pakkes indstillinger, indlæses den sådan:

\usepackage{somepackage}

Når du skriver \usepackage[...]{somepackage}, leder LaTeX efter en tilsvarende fil ved navn _somepackage_.sty, som den skal indlæse og behandle — for at gøre pakkens kommandoer tilgængelige og udføre eventuel anden kode, som pakken leverer. Hvis LaTeX ikke kan finde _somepackage_.sty, afbrydes den med en fejl, som vist i følgende Overleaf-eksempel:

\documentclass[12pt, letterpaper]{article}
\usepackage{somepackage}% a NON-EXISTENT package
\begin{document}
This will fail!
\end{document}

Åbn dette eksempel, der genererer en fejl, på Overleaf

Dette eksempel giver følgende output:

​

Find information om pakker: CTAN

Pakker distribueres via Comprehensive TeX Archive Network, som normalt kaldes CTAN, og som i skrivende stund hoster 6287 pakker fra 2881 bidragydere. CTAN beskriver sig selv som

… et sæt websteder rundt om i verden, der tilbyder TEX-relateret materiale til download.

Du kan gennemse CTAN for at finde nyttige pakker; for eksempel:

• efter emne
• alfabetisk (nyttigt, hvis du kender pakkens navn)

Du kan også bruge søgefunktionen (øverst på siden).

​

Pakker tilgængelige på Overleaf: Introduktion til TeX Live

En gang om året samles en (stor) delmængde af pakkerne på CTAN, plus LaTeX-relaterede skrifttyper og anden software, og distribueres som et system kaldet TeX Live, som kan bruges til at installere din egen (lokale) LaTeX-opsætning. Faktisk bruger Overleafs servere også TeX Live, og de opdateres, når en ny version af TeX Live udgives. Overleafs TeX Live-opdateringer sker ikke med det samme, men finder sted et par måneder efter udgivelsen, hvilket giver os tid til at udføre kompatibilitetstest af den nye TeX Live-version med de tusindvis af skabeloner i vores galleri. Her er for eksempel vores meddelelse om opgraderingen til TeX Live 2025.

Selvom TeX Live indeholder en (stor) delmængde af CTAN-pakkerne, kan man støde på en interessant pakke, såsom igo til typografering af Go-diagrammer, som hostes på CTAN, men ikke er inkluderet i (distribueret af) TeX Live og derfor ikke er tilgængelig på Overleaf. Nogle pakker på CTAN er ikke en del af TeX Live af forskellige årsager: måske er en pakke forældet, har licensproblemer, er helt ny (for nylig uploadet) eller har platformsafhængigheder, såsom at den virker på Windows, men ikke på Linux.

Nye pakker og opdateringer af eksisterende pakker uploades til CTAN hele året, men opdateringer af TeX Live distribueres årligt; derfor vil pakkerne i den aktuelle version af TeX Live ikke være lige så opdaterede som dem, der hostes på CTAN. Fordi Overleafs servere bruger TeX Live, er det muligt, at de pakker, der er installeret på vores servere — dvs. dem, der er tilgængelige for vores brugere — ikke er de allernyeste versioner på CTAN, men generelt er det næppe et problem.